Indefra-og-ud-perspektiv på skalerbare organisationer
Måske er vi kommet et skridt tættere på at lave en organisation, som kan vokse og skaleres, uden at indføre afdelinger og/eller mellemledere.
Jeg tror endda ikke engang, det er raketvidenskab, og der skal næsten ikke ændres noget. Det hele handler om perspektiv.
På et internt lederseminar i sidste uge (det lyder så fint, i virkeligheden var det bare tre mennesker i et sommerhus) prøvede vi at tegne en organisation med medarbejderen i centrum. Rundt om medarbejderen tegnede vi de grupper, som medarbejderen er en del af - hos os hedder de trivselsgrupper, faggrupper og projektteams. Vi tegnede også de faciliteter og ressourcer, som medarbejderen har brug for og adgang til - HR, administration, planlægning, salg, mentor osv.
Det kom til at ligne et solsystem med medarbejderen som stjernen og de tilgængelige ressourcer som planeter. Når man nu så organisationen fra medarbejderens perspektiv, var svaret på spørgsmålet om skalering egentlig nemt: vi skal bare sørge for, at alle medarbejdere har tilstrækkelig adgang til de ressourcer, de har brug for. Hvis nogle af ressourcerne begynder at blive utilstrækkelige, må vi supplere dem. Det bør ikke være så svært.
Nogle ressourcer leverer måske noget af det, man traditionelt ville kalde en ledelsesopgave, men så længe de forbliver opgaver snarere end en identitet eller titel, og de ikke medfører ejerskab over kolleger, resulterer de ikke i, at der dannes afdelinger, siloer eller en lagdelt struktur. Et eksempel herpå kunne være coaching om faglig udvikling - dette kan sagtens varetages af en kollega uden ledertitel eller personaleansvar i øvrigt.
I store træk kan de nødvendige ressourcer henføres til tre kategorier: visioner, opgaver og relationer. Jeg har tidligere skrevet om de tre sunde ledelsesformer, som vi tre direktører hver især står for, og det er således logisk, at vi hver især har ansvaret for at vedligeholde og udvikle de “planeter”, som hører under vores respektive kategori, så de er sunde og velfungerende.
Da vi havde skitseret modellen, identificerede vi ret hurtigt de mest pressede og dermed mindst tilgængelige ressourcer og fandt nogle mulige løsninger på at supplere dem. Derefter kunne vi også udpege (tror vi da nok) den ressource, som ville blive den næste mangelvare og således være på forkant med forslag til at forstærke og supplere.
Vi vidste det godt i forvejen: medarbejderne er stjerner, så selvfølgelig skal de være omdrejningspunktet i organisationen. Nu har vi også tegnet det sådan, og alene perspektivet giver en ny forståelse, som gør skaleringen håndgribelig og konkret.
