“Ting tager den tid, der er til dem”
…troede jeg engang. Man begynder jo alligevel først på sin danske stil dagen før, den skal afleveres. Med den holdning har jeg ofte indgået aftaler, hvor vi blev presset til at udarbejde vores projekter på lidt for kort tid. Vi når det jo altid i sidste øjeblik, uanset hvor lang tid, vi har…
Er det nu også sandt? Det lyder på samme tid både dumt og klogt. Man kan ikke bare forkorte tiden ned til ingenting, men hvis der ikke er tid til at dvæle for meget ved detaljerne, bliver man måske mere målrettet og effektiv.
Jeg begyndte efterhånden at komme i tvivl om visdommen i udsagnet. Særligt med projekternes stigende kompleksitet synes det at forholde sig omvendt. Da jeg havde læst Bent Flyvbjergs og Dan Gardners bog: How Big Things Get Done, begyndte jeg at analysere mange års projekter.
Flyvbjerg og Gardner har analyseret en database med mere end 16.000 projekter af alle mulige slags, og en af deres konklusioner er, at der skal være rigeligt med tid sat af, især i de første faser, hvor fejl har den mindste konsekvens. Min egen, noget mindre og knap så videnskabelige analyse gik ud på at identificere de projekter, der er gået bedst.
De har følgende til fælles:
Der var afsat relativt lang tid til de tidlige faser
Der blev holdt mange møder, især i starten
Vi kendte de fleste samarbejdspartnere i forvejen
Projektteamet, på tværs af virksomheder, havde indbyrdes tillid og beslutningskraft
Vi havde ingen eller få udskiftninger af nøglepersoner på projektet
Hvert enkelt punkt er værd at gå i dybden med, men her udfolder jeg de første to. Vi har lavet mange projekter, hvor vores kunders mål i første omgang var at komme i gang på byggepladsen hurtigst muligt. Det flugter ikke ligefrem med Flyvbjergs og Gardners analyse. Når først maskinerne er i gang, så koster ændringer rigtig mange kræfter og ressourcer.
Verden og vores projekter bliver stadigt mere komplekse. Derfor skal vi have god tid til de tidlige faser. For os vil det sige dispositionsforslag og projektforslag, inden vi går til udbuds- og/eller udførelsesprojektet. Ideelt set er alt afklaret efter forslagsfaserne, og bygherren kunne principielt holde ferie, mens vi detailprojekterer, for vi har ikke flere spørgsmål, de skal forholde sig til.
Ideelt set, selvfølgelig. For sådan går det nok meget sjældent. Men vi kan tilstræbe det. Hvis vi så står med to uafklarede spørgsmål efter forslagsfaserne, så kender vi til gengæld omfanget, karakteren og de mulige konsekvenser heraf og kan indregne risiko og buffer hertil.
Hvornår kan man alligevel afvige fra dette og få succes?
- Når der ikke er tale om et projekt men et produkt.
Nogle af vores projekter er faktisk produkter. Fx typehuse og visse logistikbyggerier, der genbruger de samme løsninger gang på gang. De bliver dog efterhånden sjældne, efterhånden som bæredygtighed, brandkrav, klimatilpasning osv. gør hvert enkelt byggeri mere komplekst og unikt - og dermed flytter det fra produkt til projekt.
Vi er begyndt at kræve mere tid til projekteringen, så vi får afdækket så meget som muligt så tidligt som muligt - og længe inden, maskinerne triller ind på pladsen. Det kræver tålmodighed - men jeg tror simpelthen ikke længere på, at byggeriet bliver hurtigere færdigt, fordi man kommer tidligt i gang, hvis beslutnings- og projekteringsprocesserne ikke er afsluttede og tilstrækkeligt modnede.
Det har lige kostet os en god opgave for en rigtig god kunde. Men vi skal kunne stå inde for kvaliteten af det, vi laver. Der bliver spildt for mange kræfter på at gå frem og tilbage, fordi maskinerne kom for tidligt i gang. Det giver dårlige projekter for alle involverede. “Think slow, act fast,” siger Bent Flyvbjerg med henvisning til Daniel Kahnemans model om system 1 og system 2-tankegang. Et gennemtænkt projekt kan udføres hurtigt, og jo kortere tid, maskinerne er på pladsen, jo mindre er det vindue, hvor tingene kan køre helt af sporet pga. uforudsete hændelser.
Møder er efterhånden et ret udskældt fænomen. Men som sagt har der faktisk været holdt mange møder på nogle af vores bedste projekter. Man skal selvfølgelig ikke spilde hinandens tid på møder, men jeg er ret sikker på, at møderne, især i de tidlige faser, er med til at skabe et sammenhold mellem samarbejdspartnerne og sikre et fælles ejerskab. Møderne er også gode for modningsprocessen. Nogle løsninger danner sig selv, når de er blevet vendt i fælles forum, og alle er enige om, at vi har fundet den bedst mulige, eller måske bare den mindst dårlige, løsning.
Lad os få snakket projektet godt igennem. Lad os få det arbejdet godt igennem. Lad os få afdækket og planlagt.
I kan desværre ikke støbe på mandag. Når vi har lavet et gennemarbejdet projekt, kan I til gengæld gøre det meget hurtigere og rigtigt første gang.
Comentários