Engang forsøgte jeg at præsentere firmaets værdier som de fem klassiske navne- eller tillægsord. Og hvis man kunne stave noget med de fem forbogstaver, kunne det være ekstra lækkert. Første forsøg blev til TEMPO, men det slog ikke rigtigt an. Der var en del modstand imod selve ordet tempo, som om vi bare skulle arbejde hurtigere, så det skyggede for betydningen af de fem værdier. I andet forsøg kom der til at stå KOMET. Det blev aldrig til meget mere end en vittighed eller et kuriosum. Siden har vi formuleret vores værdier på andre måder og gjort mere ud af at vise, hvordan vi udlever dem.
Et af de gode, gamle værdi-ord bliver dog ved med at vende tilbage i mine tanker. I midten af både TEMPO og KOMET er bogstavet M. M står for ”mod”. Det er umiddelbart ikke den mest logiske kerneværdi for et ingeniørfirma, og det er klart det af de gamle værdi-ord, der skiller sig mest ud.
Hvad betyder ”mod” så? Er det noget med at hoppe ud fra høje steder eller råbe skældsord efter den lokale slagsbror? For mig er mod ikke det samme som at være dumdristig, tværtimod. Mod handler om, at man tager ansvar for sit eget liv og sine omgivelser. Mod handler om, at man lytter til sig selv og sin mavefornemmelse. Man ved egentlig godt, når noget føles forkert, så mod handler om at gøre noget ved det. Det handler om omsorgsfuldt at sige til sin ven eller sin kollega, at deres adfærd er uhensigtsmæssigt, måske også for dem selv. Det handler om at turde sige til sin leder, at man keder sig i sit job, eller der findes en smartere måde at gøre tingene på.
Sårbarhed kræver mod. Det kræver mod at sige til sin kollega, at man har brug for hjælp, eller at tingene er svære lige nu. Den nemme, feje løsning er at lade som om, man har styr på det hele. Den modige løsning er at starte på noget, der er svært, men være ærlig om at man har brug for støtte og opbakning. Det er også modigt at lytte. At træde ud af sin egen komfortzone for at sætte sig ind i andres situation. Det er fejt at stjæle dagsordenen for at skifte til sin egen hjemmebane.
Det kræver også mod at sige stop, give op, vende om og gå hjem. Det kræver mod at se nederlaget i øjnene og komme videre.
Vi vil en masse spændende og gode ting i firmaet. Vi vil være de bedste til det, vi laver. Vi vil have en fantastisk arbejdsplads, hvor alle interesserer sig for hinanden og fællesskabet. Vi ønsker at folk har plads til at være sig selv, samtidig med at de er en del af et forpligtende fællesskab. Én egenskab forekommer mig at være helt central for at opnå disse idealer, nemlig mod. Mod medfører ærlighed, sårbarhed, lærevillighed, respekt, tillid og ansvar.
Jeg kan godt tage mig selv i at være konfliktsky. Men jeg får det heldigvis vendt ved at gennemgå konsekvenserne af IKKE at træffe det rigtige og modige valg. Jeg gider ikke ikke at gøre det, tænker jeg. Der kan ofte være et umiddelbart ubehag forbundet med det rigtige og modige valg. Men det er kortvarigt og faktisk sjældent nær så ubehageligt i virkeligheden som i tankerne.
Er man født modig eller fej? Det tror jeg ikke. Jeg tror, man bliver modigere ved at opleve de positive konsekvenser af sine modige valg. Sokrates mente, at man kan træne sit mod. Ved at træffe små, modige valg, som man får gevinst af, løfter man langsomt barren. Mod avler tillid, tillid avler mod. Mod giver frihed. Frihed til at leve sit liv så autentisk som muligt, frihed til at hvile i sig selv. Samtidig gør man sine omgivelser en kæmpe tjeneste, når de ved, hvad man står for, så man ikke gør alle de forkerte ting for at behage hinanden. Når modet svigter, og man ikke lever i overensstemmelse med sig selv, føles det som at cykle i regnvejr i modvind. Når man lever modigt og autentisk, er der medvind på cykelstien.