En dejlig, forlænget påskeferie er overstået. Optimistisk havde jeg medbragt fem bøger – fire romaner og en ledelsesbog. Men fem bøger og fire børn går ikke helt i spænd, så jeg fik kun læst den ene. Jeg regnede egentlig med, at jeg var færdig med ledelsesbøger. I stedet har jeg fundet på det seneste fundet inspiration i filosofi, historie, psykologi og endda lettere spirituelle beretninger. Bogen Regenerative Leadership af Giles Hutchins og Laura Storm fangede alligevel min interesse.
Den handler i essensen om livsbekræftende organisationer, dvs. at de aftryk, vi som mennesker, ledere, organisationer sætter på verden, skal være positive. Det handler om den måde, vi behandler hinanden og vores medmennesker på. Og så handler det om at ”komme hjem” til naturen, som vi har separeret os fra de sidste 500 år.
Jeg hæftede mig særligt ved, at vi skal huske, at alt er forbundet. Man kan ikke nøjes med at betragte enkeltdele og optimere dem. Vi skal tænke i systemer, hvor en aktion ét sted giver en reaktion et andet sted. En gruppe af mennesker er et system, en skov er et system, en by er et system, hele verden er et system – fuldstændig ligesom økosystemer, hvor alle dele og individer er afhængige af hinanden.
Bogen beskriver en regenerativ DNA-model bestående af tre dele – living systems design, living systems culture og living systems being.
Living systems design handler om den måde, vi designer og indretter vores verden. Vi skal tænke affald som en ressource, vi skal designe smart og efterligne naturens former, der er optimeret af evolutionen, vi skal bruge miljøvenlige materialer, vi skal efterligne naturens mekanismer, som man altid har gjort indenfor medicin, og vi skal tænke i sammenhængende økosystemer.
Living systems culture handler om den måde, vi omgås hinanden og arbejder sammen på. Trivsel, ligestilling og diversitet skal være en integreret del af kulturen. Organisationer skal være demokratiske og inddragende, og medarbejdere og grupper skal i vid udstrækning være selvstyrende. Der skal være transparens, plads til at erkende fejl, og der skal være udvikling og dialog.
Living systems being er ifølge forfatterne den mest kontroversielle del, for nu kommer det til at handle om empati og spiritualitet. Det handler om at være til stede og at være sig selv. Det handler om at være tålmodig – om ikke at tvinge vækst, udvikling, tanker og handlinger frem. Et træ, et menneske, en organisation vokser i sit eget tempo. Og så handler det om dans, rytme, mavefornemmelser og intuition, som sjældent er nævnt i annoncer for lederstillinger.
Nå, men jeg synes da egentlig bare, du skal få fat i bogen og læse den selv. Den er virkelig inspirerende, og den kobler mange meningsfyldte elementer sammen i et logisk system – the logic of life.
