Kan det bygges?

Vi lever i en verden i konstant vækst og udvikling. Når vi bliver dygtigere og mere effektive, stiger kravene, og efterspørgslen ændres. Fx vil vi ikke længere acceptere at køre i biler uden airbags, og vi stiller større krav til, at vores offentlige systemer kan dokumentere deres udgifter og værdien af deres indsatser.

Dokumentationskravene stiger, vi specialiserer os, og vi digitaliserer og automatiserer vores processer. I teorien bliver vi mere effektive. Det er dog ikke altid sandt i praksis. Mængden af pseudoarbejde stiger, og på den måde går en pæn del af vores effektivitetsforbedringer ikke direkte til forbedringer af (livs)kvaliteten. I stedet graver vi huller, som vi så må ansætte folk i nye funktioner til at dække til igen.

Som aktør i byggebranchen har jeg nogle gange siddet til møder og efter en times tid tænkt:

”Har vi overhovedet snakket om den bygning, der skal opføres eller om de mennesker, der skal bruge den?”

Der bruges lang tid på at snakke om myndighedskrav, IKT-specifikationer, procedurer for udveksling af informationer, beregningsteorier, analyseværktøjer osv., så tiden kan sagtens gå, uden at vi nogensinde kommer i tanker om, at vi laver noget, der skal bygges i den virkelige verden og bruges af rigtige mennesker.

Når vi glemmer det, kan vi komme til at lave løsninger, der er meget svære at bygge. Det kan være nemt at tegne ventilationsrør, der er store nok og i teorien kan bøjes rundt om hjørnet, og det kan være nemt at tegne en armeringskurv inde i en anden armeringskurv. Teorien er opfyldt, og resultatet er farvet grønt på skærmen, granskningsdokumenterne er udfyldt, vi fik de nødvendige point i energirammen og bæredygtighedsmatricen og uploadede det hele med de rigtige dokumentnumre på web-portalen. Velfortjent fyraften.

Nej vel? Vores kerneopgave var at sørge for, at det blev nemt for håndværkerne og at reducere risikoen for fejl og misforståelser. Samtidig skulle vi selvfølgelig klare alle de omkringliggende krav, men det var aldrig kerneopgaven!

Vi har også en anden kerneopgave, som vi udfører i fællesskab med vores samarbejdspartnere, og det er at skabe gode rammer for brugerne af bygningen. Det er her, vi mærker den virkelige glæde og begejstring over at skabe noget. Der er mere stolthed i at lave et medicinlager, en idrætshal eller familieboliger end i at udfylde et granskningsskema. Det er to forskellige måder at se præcis den samme opgave på. Den første giver mere arbejdsglæde end den anden, og den får os til at tænke i helheder og gode, bygbare løsninger.

Myndigheder og interesseorganisationer er heller ikke altid behjælpelige. Efter min mening er deres kerneopgave at sørge for, at rammerne er i orden, og at arbejdet udføres forsvarligt. Men alt for ofte blander de sig i små detaljer, som fx nummerering af dokumenter, og på den måde flytter man fokus fra indhold til form.

Stop lige op og husk på kerneopgaven, mens vi bliver dygtigere. For os er kerneopgaven at projektere noget, der faktisk kan bygges og derefter danne rammen om det liv, bygningen skal tjene.