Vi siger til vores medarbejdere, at de er direktør for deres eget skrivebord. Det lyder så flot, men hvad betyder det?
Jeg hørte udtrykket for mange år siden. Det var vores bank, der brugte det om deres medarbejdere. Jeg stjal udtrykket uden at dykke nærmere ned i deres definition, og vi har i stedet lavet vores egen. Vi havde svært ved at udtrykke, hvor meget vi rent faktisk mener ”frihed under ansvar”, når det nærmest er fortrykt i alle jobannoncer – inkl. dem fra firmaer, hvor man ved, at frihedsgraden ligger på niveau med Nordkorea.
I de første 6-7 år af min ingeniørkarriere nåede jeg, bl.a. af geografiske årsager, at være ansat fire forskellige steder. Mit første job var hos Rambøll i Grønland, hvor vi havde en direktør og nogle erfarne medarbejdere, der viste mig stor tillid og lod mig styre projekter, der burde ligge langt udenfor min rækkevidde med min begrænsede erfaring. Jeg fik lov, jeg nød det, og jeg gav den fuld gas. Jeg lavede også nogle fejl, særligt en større fejl, der kostede firmaet nogle penge at få rettet op. Jeg fik ikke skældud – tværtimod fik jeg fuld opbakning, men jeg måtte selv tage hånd om at få det rettet og forhandle et forlig på plads med entreprenøren. Det gjorde ondt i maven, men det var den vigtigste læring i min karriere, og jeg mærkede i den grad frihed under ansvar på egen krop.
I de næste jobs oplevede jeg forskellige grader af frihed under ansvar – fra meget lidt til rigtig meget – og det stod klart for mig, at jeg havde det godt med både ansvaret, friheden og især tilliden. Et af mine jobskifter havde også baggrund i et erklæret mål om at få mere frihed, ansvar og tillid. Da vi ansatte de første medarbejdere i eget regi, var jeg således ikke i tvivl om, at de tre værdier skulle være grundlaget i det interne samarbejde. Det tog mig til gengæld nogle år at indse, at tryghed og sikkerhed også er vigtige værdier, som de fleste har brug for.
Jeg har altid selv fundet tryghed og sikkerhed i friheden, men for langt de fleste er det en stressfaktor, når der næsten ikke findes retningslinjer, og man selv skal danne dem ud fra sund fornuft. For at imødekomme både frihed, ansvar, tillid, tryghed og sikkerhed har medarbejderne selv defineret, hvad det vil sige at være direktør for eget skrivebord. På den måde har vi lavet nogle interne spilleregler, som ikke er dikteret ovenfra, og som alle har ejerskab for. Det bliver samtidig tydeligt, at det man forventer af sine kolleger, forpligter man også sig selv til.
Vores rollekort for Direktør for eget skrivebord ser sådan ud:
Så langt så godt – men lykken er ikke gjort ved at skrive de gode intentioner ned. Det skal leves hver dag og være en del af kulturen. I forhold til ejerskab er vi kommet langt, ved at medarbejderne har lavet rollekortet i fællesskab. Men det vigtigste er, at vi viser hinanden, hvordan det ser ud i hverdagen, og vi rent faktisk giver hinanden mulighed for at være Direktør for eget skrivebord.
Det starter selvfølgelig hos én selv. Adfærd smitter ad h… til. Jeg er selv bevist om, at min egen adfærd som ham, der deler navn med firmaet, smitter allermest. Særligt på de parametre som handler om sårbarhed, er det vigtigt, at jeg har modet til at leve som en Direktør for eget skrivebord, så jeg også beder om hjælp og er ærlig om mine begrænsninger. Samtidig skal jeg respektere kollegernes tid og andre aftaler, for jeg ved også godt, at de, måske i lidt for høj grad, vil sætte andet til side for at hjælpe mig. Det lykkes ikke lige godt hver dag, men man kan i det mindste prøve.
Det næste skridt er, at vi skal holde hinanden op på, at man skal opføre sig som en Direktør for eget skrivebord med alt, hvad det indebærer. Det vil sige, at vi tør gøre en kollega opmærksom på, at det er ved at køre af sporet – at man fx oplever, at overblikket skrider, eller deltagelsen i fællesskabet er for nedadgående. Det skal gøres respektfuldt, og det gør man bedst med nysgerrighed. Hvis man oprigtigt interesserer sig for, hvorfor tingene skrider, kan man tale om nærmest hvad som helst. Serveret rigtigt bliver det opfattet som ægte omsorg, hvilket det også er. Alternativet er, at kulturen bliver udvandet, små ting vokser sig store, eller man fryser folk ud. Den nysgerrige, omsorgsfulde interesse er til enhver tid at foretrække.
Den sidste del er nok den sværeste. Det er i hvert fald den del, vi stadig kan blive bedre til. Jeg synes, vi skylder hinanden at være ærlige og nysgerrige og på den måde hjælpe hinanden til at vise det format, vi alle gerne vil som Direktør for eget skrivebord. Der er heldigvis masser at arbejde med endnu, og forhåbentlig når vi aldrig i mål.
Næste gang skriver jeg om den omvendte pyramide, som er en logisk konsekvens af at have så mange Direktører for egne skriveborde.