Kloge konsulenter siger, at en målsætning skal være SMART – som er en smart forkortelse for specifik, målbar, achievable (opnåelig), relevant og tidsbegrænset. Ud fra disse kriterier ville det fx være godkendt at have målsætningen: et overskud på 3 mio. kr. i regnskabsåret. Andre eksempler kunne være: 100.000 besøgende på hjemmesiden i 2. kvartal eller en halvering af CO2-udledningen i løbet af 10 år.
Det lyder jo meget fint. Bestyrelsen bliver nok glade – vi har ambitioner, og vi har målbare, realistiske målsætninger, de kan forholde sig til.
Stoikerne, bl.a. den romerske kejser Marcus Aurelius, mente at vi skulle koncentrere os om det, vi kunne kontrollere, og derudover måtte vi acceptere livets tilfældigheder.
Sindsro-bønnen, som bl.a. bruges af Anonyme Alkoholikere verden over, lyder:
Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen
Bønnen formidler egentlig ikke et kristent budskab men et budskab direkte fra antikken og er den stoiske filosofi i en nøddeskal.
Med denne filosofi i baghovedet bliver det hurtigt svært at sætte ambitiøse og målbare mål. Med hensyn til det første eksempel om at nå et overskud på 3 mio. kr. må vi spørge os selv, hvor stor vores egen indflydelse egentlig var i forhold til målet.
Vi kunne arbejde solen sort og gøre alt rigtigt, men måske endte kinesiske flagermus eller demonstranter med gule veste med at have større indflydelse på årets resultat, end vi selv havde.
Det næste mål: 100.000 besøgende på hjemmesiden. Vi kontrollerer ikke 100.000 menneskers adfærd, heldigvis. I stedet kunne vi sætte os det mål at producere nyt, vedkommende indhold hver uge. Det ville være langt mere relevant og tættere på vores egen kontrolsfære.
Halvering af CO2-udledningen ville være et ædelt mål at sætte sig. Men hvor mange parametre udenfor vores kontrol har indflydelse her? Glodale trends, politiske beslutninger, markedskræfter, kraftværkernes energimix, infrastruktur, udbud af bæredygtige løsninger osv. I stedet kan vi sætte flere små, superkonkrete mål – som at indføre vegetardage, finde en aftager til al vores madaffald eller flytte vores data til den mest bæredygtige server, der maksimalt må koste X% mere end den nuværende.
Jeg vil gerne have en sund forretning, selvom det helt konkrete tal på bundlinjen interesserer mig mindre. Det er vigtigt at have en robust økonomi for at kunne tænke langsigtet og gøre alt det andet, man gerne vil – såsom at have en fantastisk arbejdsplads med psykologisk tryghed og gode udviklingsmuligheder.
Vi må prøve at sætte mål, der ligger tættere på vores egen kontrolsfære. Det giver mere mening end at overlade sin skæbne til uforudsigelige væsener som flagermus og vrede folkemængder.
Nogle af vores mål for 2021 var fx:
Gennemføre en intern projektlederuddannelse
Ansætte en IKT-fagleder
Få styr på lokaler til 50
Afholde jævnlige møder i alle faggrupper
Tage på studietur
Sende trivselsgrupperne på tur
Finde plads til det runde fællesmøde-bord, som pt. er opmagasineret
Det er klart, at vi også havde et økonomisk budget. Vi havde brug for noget af styre efter, og her satte vi en overskudsgrad på 10% som rettesnor. Vi betragtede det som en prognose for, hvad der ville ske, hvis vi opnåede de øvrige mål, som vi i langt højere grad selv havde indflydelse på.
Jeg tror, det giver sindsro og skærper fokus på vores reelle muligheder. Gad vide, hvor mange ledere og direktører, der er blevet fyret eller forgyldt for resultater, der dybest set faldt tilfældigt ud, fordi det var langt uden for kontrolsfæren?
PS: Vi nåede ikke alle vores mål, som vi ellers selv havde indflydelse på, men overskudsgraden blev 11,4 % 😊
留言